EVENT POETRY SLAM

Skal jeg poetry slame til dit event?

Konference? Kulturbegivenhed? Konfirmation?

Jeg er meget åben, fleksibel og ikke mindst nysgerrig, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.

Jeg mener, at man i mange situationer godt kunne bruge et finurligt og skarpt slam krydret med en god portion humor. Dét er, hvad jeg kommer med. 

Hvad siger andre?

Sofie og hendes poetry slam formår, i al sin klarhed, at være omsorgfuld, spørgende og spydig. Hendes nærvær er rørende og hendes mod bryder grænser. Efter at have hørt Sofie på Kulturmødet, inviterede jeg hende til åbningsfesten på min kulturcafé. En rørende dag, hvor Sofie uden tvivl var prikken over iét. Hvis der er én gæsterne stadig taler om fra åbningsdagen, er det Sofie og hendes optræden - det siger vist det hele om Sofies virke og kvalitet.

Julie Due Steffensen, stifter af GRUS

Sofie opnåede på imponerende vis at binde dagens mange, komplekse pointer sammen til en smuk, poetisk og virkelig morsom buket af ord og rim. Jeg var meget imponeret over hendes evne til at kondensere lange oplæg ned til to skarpe linjer og tilmed få sin egen holdning flettet ind på samme tid. Det var den perfekte afslutning på en lang og indholdstung konference.

Ane Cortzen, tv-vært og arkitekt

Eksempler på arrangementer

Kulturmødet på Mors

I Folketinget

Åbningen af en kulturcafé

Luk menu