Sofie Risager aaby

Sofie Risager Aaby (født 1996) har altid været glad for ord. Da hun gik i børnehaven, lavede hun aviser i pixiformat. Da hun kom i skole, blev hun glad for skønlitteraturen. Gennem tiden har Sofie både skrevet noveller, kortprosa og teaterstykker, og de seneste år er det poetry slam, som har fanget hendes interesse. 

Det hele startede med en workshop i hendes hjemby, Horsens. Et par år senere blev hun lokket til at skrive en slam til et kulturevent af en bekendt.(Hun er meget taknemmelig!) Og så gik det stærkt, og siden da har hun deltaget til en lang række arrangementer – blandt andet har hun været i Folketinget, på Børsen og på Kulturmødet i Mors. 

Når Sofie ikke står på scenen og poetry slamer, læser hun dramaturgi på Aarhus Universitet. 

  • mail: sofierisager@hotmail.com

TIDLIGERE EVENTS

Jeg forstår godt, hvis du stadig ikke helt er med på, hvad jeg mener med event poetry slam. 

I et forsøg på at gøre det mere konkret, kan du nedenfor læse om arrangementer, jeg tidligere har været en del af. 

Ungdomsparlamentet i Folketingetinget

Den 29. januar 2020 var der Ungdomsparlament i Folketinget. Jeg lyttede med og skriblede hele dagen og rundede dagen af med en opsummerende poetry slam.



Indledning og afrunding af samtaler til Kulturmødet i Mors.

I august 2019 blev jeg hyret af idélaboratoriet Futureland. De afholdt tre samtaler om kulturens rolle i de mindre byer. Jeg sad og lyttede med til samtalerne, som hver var 45 minutter, imens jeg skriblede løs på en slam, som jeg afrundede samtalen med. Desuden havde jeg hjemmefra skrevet tre slams, som åbnede de tre samtaler.

2067_femalesymbol_c-512

Afrunding af foredraget "Argumenter imod kvinder"

Den 7. marts 2020, dagen før Kvindernes Internationale Kampdag, var der et arrangement på Horsens Ny Teater. Først var der foredrag med Birgitte Possing og derefter live-podcast. Til rundede arrangementet af med en poetry slam, som jeg havde skrevet de sidste to timer. 

"Vækst med Kultur" på Børsen

HAVE kommunikation afholdt for tredje år i streg “Vækst med kultur”, hvor kultur- og erhvervslivet mødes. Jeg lyttede med og skriblede i syv timer, hvorefter jeg opsummerede hele konferencen med en poetry slam.

Åbning af kulturcaféen GRUS i Horsens

I september 2019 åbnede der en ny kulturcafé i Horsens. Julie havde hørt mig på Kulturmødet og spurgt, om jeg ikke ville komme forbi til åbningen med en slam om, hvad jeg synes, kulturen kan i de mindre byer.

På-forhånd-skrevet slam om vigtigheden af kultur

En bekendt lavede i maj 2019 et side-event til SPOT. Arrangementet hed “Gemt Guld” og hyldede en musikkultur, hvor der også var plads til endnu-ikke-signede bands, bands der netop ikke var spottet endnu. Her var jeg blevet spurgt, om jeg havde lyst til at sætte ord på nogle af de tanker. Det ville jeg gerne, da jeg også ønsker et mangfoldig og nysgerrig kulturliv. 

Luk menu